Skrevet af familien
I marts, da corona krisen var i sin vorden døde, vores kære Bent Engelbrekt Jakobsen, Sanddal Fredericia.
Bent var cand scient, og underviste i 15 år på Struer Statsgymnasium i geografi og historie; tilmed var han studie- og erhvervsvejleder, som eleverne nød stor glæde af, hvilket helt sikkert skyldtes hans grundighed i undervisning og empati i elevernes liv.
I denne periode var Bent også tilsluttet Indre Missions børnearbejde som fritids børnekonsulent, han har afholdt mange familieaftner og kursusdage for børneledere i Nord- og Vestjylland, samt på landsplan. I mange tilfælde skete det i tæt inspiration og samarbejde med hans hustru Herdis, for eksempel ved teltmøder om sommeren, hvor børnene blev grebet af hans levende og medrivende fortællinger.
Bent faglighed bragte ham også ind i Kristeligt Folkeparti, hvor han sad i det første politiske miljøudvalg.
Det blev også til flere opgaver som turistguide for Felix rejser, som mange har nydt stor glæde af.
Efter 15 år i Struer rykkede familien med tre drenge, til Fredericia, hvor Bent var med i opbygningen af Trinity’s kursusvirksomhed, hvorfor hans uddannelse blev suppleret med flere universitetsstudier i ledelse og antropologi. Hans virksomhed derfra fik også stor betydning for erhvervsledere blandt andet igennem hans formidling af ”Tillidsskabende ledelse”, som han beskrev i sin bog, og afholdte utallige kurser og havde coachingsamtaler om.
Bent var altid indlevende engageret, enten han talte med erhvervslivets ledere, eller det var hans børn og børnebørn. Han var altid parat til at gå i dialog, der kunne styrke samarbejdet fremad i en meningsfuld og god retning om det var i børnenes grundskolen eller større valg senere i livet.
Ikke bare børn og svigerbørn har han hjulpet. Farfar så også børnebørnenes behov, og de elskede ham som den omsorgs fulde og sjove legefarfar han var, der fik enhver skov- eller ferie tur til at bringe rig læring om jordens opbygning, og efterfølgende historie ind på levende vis. Turene kunne gå til mark og hav under hjemlige himmelstrøg, eller til Rom, Kreta eller til vulkaner på Lanzerote. Der var altid en spændende historie at lytte til. For farfar ”havde altid en plan” i lommen, hvis … Derfor savnes far og farfar umådelig meget. Han blev så hurtig revet fra os. Men til det sidste sad han og fortalte andægtigt sine kære børnebørn om sit rige liv i Guds hånd. Og vi stod omkring ham og sang
”Og når endt er kampens dage, endt hver jordisk nød og klage, kalder os vor Faders stemme til en evig fryd derhjemme”.
Og vi sagde ”På gensyn farfar”.
Hans ældste søn Henrik forestod begravelsen i Sct Michaelis Kirke, som efter Bents ønsker var lys og fyldt med lovsange om herlighedshåbet.
Når vi græder, kan vi spørge hinanden: Hvad ville farfar have sagt? ”Bevar målet”.
