Der springer mange smukke unge konfirmander ud i denne forårstid. Det fik mig til at tænke på historien om den berømte og meget dygtige skuespiller, der var æresgæst ved et velgørenhedsarrangement.
Han fik mange opfordringer til at recitere verdenslitteraturens store værker. En ældre mand i salen spurgte, om skuespilleren ikke ville recitere Salme 23 fra Det Gamle Testamente i Bibelen. Han gik i gang:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
… Han giver mig kraft på ny, …
Da skuespilleren var færdig med en perfekt fremføring, sagde han til den gamle mand, at nu var det hans tur. Modvilligt rejste den gamle mand sig og begyndte. Stemmen var slidt og fremføringen hverken perfekt eller særlig smuk, men da han var færdig, var der ikke et øje tørt i hele salen – heller ikke skuespillerens.
En spurgte skuespilleren, hvorfor der var så stor forskel. Han svarede: ”Jeg kender salme 23 – men den gamle mand kender hyrden – Jesus”!
De nyslåede konfirmander og alle vi andre kan måske sige mange ting om Jesu liv og lære hele Bibelen udenad. Men kender vi HAM? På engelsk hedder det at lære udenad: To learn by heart – altså at lære i hjertet. For mig er Gud ligeså meget virkelighed, som min mor! Jeg kender Gud – og han kender mig! Ja, der er faktisk INGEN der kender mig, så godt som ham.
Med billedet af hyrden og fårene siger Jesus noget meget vigtigt til mennesker: Vores forhold til ham er personligt! ”Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,” står der i Det Nye Testamente.
Jesus kunne have valgt at blive i sin himmel! Men han valgte at blive en person – et menneske, der gav sit syndfri liv for alle de fejltrin, had og ødelæggelser, som vi vikler os selv og verden ind i, så vi sidder fast.
Han gjorde det af kærlighed til os. Han løftede skylden og skammen af os. Løftede os op, og gav os nyt liv og muligheder. Det er personligt. Han gjorde det for DIG, og han gjorde det for MIG!
Kender vi TIL denne Jesus eller kender vi JESUS? Der er en verden til forskel.
