Opdag kristenheden på den anden side af byskiltet. For eksempel ved at låse den teologiske ressourcedeling op mellem Nord og Syd.
Kristendommen er blevet en sydlig religion: størstedelen af kristne bor uden for Europa og Nordamerika. Alligevel hænger vi europæiske kirker i Nord stadigt fast i et monopolsyn på os selv som dominerende i forhold til både afrikanske og asiatiske kirker. Måske er det derfor, vi ikke er opmærksomme på, hvor meget vi går glip af fra kristenheden ude i verden.
Verden har skiftet til en polycentrisk kristenhed med mange centrummer og en rig variation af verdenssyn. Dermed er der også stor forskel i den teologiske forståelse og tolkning af Bibelens beretninger.
Førsteamanuensis og institutleder ved MF Vitenskapelige Høyskole i Oslo Jeppe Bach Nicolaisen fortæller, at antallet af kristne i Europa mellem 1910 og 2010 voksede med hele 29 procent. I Afrika voksede antallet med utrolige 4930 procent! Hvis vi ser nominelt på , hvor der bor flest kristne, er kristendommens navle Lagos i Nigeria. Alligevel hænger mange fast i den kolonialistiske og triumfalistiske frase fra Edinburgh missionskonferencen i 1910: ”from the west to the rest”. Bilder vi os stadigt ind, at kirkerne i Syd er teologiske underlegne? Tror vi stadigt, det er os, der:
- skal drive projekter i Den Tredje Verden?
- skal sende missionærer ud og løse opgaverne?
- skal lære kirken i Syd, hvad rigtig teologi og evangelieforståelse er?
- har monopol på sandheden i etiske refleksioner?
Penge er magt. Den økonomiske skævhed mellem Nord og Syd skaber et skævt magtforhold og usunde autoritetsstrukturer, som vi er nødt til at gå i dialog om.
En af årsagerne til den utilstrækkelige ressourcedeling er, at teologisk uddannelse i Nord og Syd domineres af modeller, der er udviklet til at tjene den institutionelle kirke i et stort set homogent samfund i et bestemt lokalområde. For at udvikle missional kirke, har vi brug for missional teologisk uddannelse – ikke ved at tilbyde valgfrie kurser i \”missiologi\” eller \”global kristendom\”.
Det kræver et paradigmeskift universiteternes teologiske læseplaner. Ændringerne rummer f.eks.:
- Bibelske undersøgelser må anerkende den kulturelle og regionale mangfoldighed i den tidlige kirke.
- Systematisk teologi skal tage højde for tankesystemer i Asien, Mellemøsten og Afrikas folk.
- Kirkens historie må integreres med missionshistorien og anerkende de kristne bevægelsers polycentriske karakter.
- Praktisk teologi skal ikke kun fokusere på lokale, men også på globale spørgsmål og på deres indbyrdes forbundethed.
Vi trænger til teologer fra syd skaber refleksion sammen med os i Nord. Mange nordlige teologer anerkender endnu ikke deres behov for at få indsigter fra syd. Synd for dem! Først når vores teologiske uddannelse lærer at værdsætter hele kirken som multikulturel, global og indbyrdes afhængig opdager vi vigtigheden af ressourcedeling.
VID Specialized University i Norge gør sig nogle spændende erfaringer med flere phd-studerende fra det globale syd. De udnævner æresdoktorer fra det globale syd og bruger personer fra Syd som rådgivere mm.
I en postkolonial verden er partnerskab blevet et nøgleord til at beskrive gensidig respekt og anerkendelse af behov på begge sider. Partnerskab prioriterer tovejslæring, ressourcedeling og fælles forskning. Det udfordrer al vores forståelse af kultur, etik, teologi, når forskellige kulturer og kodeks skal forstå hinanden. Vore missionærer har utallige gange oplevet at dialogen ikke kun afhænger af afsenderens forståelse, men mest af modtagernes opfattelse.
Er vi klar til at lade afrikanske kristne vise vejen frem og udfordre vores syn på bibelsk etik og kristen trospraksis? Afrika er verdensmestre i at tænke tro og liv sammen, så teologien bliver kædet sammen med det levede liv. I Nord er vi mestre i torumstænkning. Vi adskiller tro og praksis. En refleksion: Børn lærer ikke af hvad vi siger, men hvad vi gør. Mon kirken har det på samme vis? Vi er vel kaldede til at være Guds børn!
Medieret læring
Nye online kommunikationsplatforme giver mulighed for mange former for levering af teologisk uddannelse. Selv i de mindste afrikanske landsbyer, står der ofte en solfanger, så man kan få strøm til sin mobiltelefon. På den måde kan man nå helt ud i yderområderne med kapacitetsopbygning.
Webinaret, Flipped Classroom mv. kan generere en meningsfyldt interkulturel interaktion. Udbuddet af online undervisning domineres i øjeblikket af Nord. Partnerskab kan hjælpe studerende i nord med at tage kurser fra syd.
Vi må vedkende os behovet for at lære af indsigterne fra Syd. Som boomerangen vender tilbage, skal vi invitere kristne fra Syd til at skrive, besøge, undervise, prædike, udfordre os. Vi skal åbne øjne og ører, og give dem plads i vore medier og udgivelser, samt følge deres teologiske arbejde. Det kan vi f.eks. gøre på webbaserede platforme som academia.edu og researchgate.net. Den største er Academia.edu. Her deler akademikere deres forskningsartikler, analyserer virkningen af deres forskning og sporer forskningen. Over 92 millioner akademikere er tilmeldt, og de har tilføjet 23 millioner papirer. Desuden har Kirkernes Verdensråd siden globethics.net/gtl med over 4 millioner dokumenter med teologen Dietrich Werner i spidsen.
Her i nord er der rige muligheder for forskning og fremstilling af lærebøger, men der er en fattigdom i teologiske kandidater. I Syd er der masser af studerende men mangel på ressourcer og kvalificerede fakulteter. I nogle områder har dette vendt, og flere steder i Syd udbydes doktorgrader.
Der er en vej, men har vi viljen til at korrigere ubalancen i teologisk uddannelse? Det kan vi gøre f.eks. ved at støtte og opmuntre Syd-kirkerne til højeste uddannelse og til at skrive deres teologiske artikler i ledende tidsskrifter i Nord. De internetbaserede platforme er en kolossal gevinst specielt i nogle af de krise- og terrorramte områder af Vestafrika, hvor Mission Afrika arbejder. Her er det forbundet med fare at rejse til teologiske uddannelsessteder eller til Nord.
Vi er under massivt pres fra efter-kristen kultur, og møder udfordringer fra medieskabte virkelighedsbilleder, materialisme, individualisering, seksualisering, relativisme og intolerant tolerance. Her har vi brug for at hjælpe hinanden. Afrikanske kristne er ikke bare farverige, men også driftige, dygtige, dynamiske og selvsikre. Vi kan lære nøjsomhed, livets kernespørgsmål, bibelsk teologi og forsoning, karismatik og åndelig fornyelse, levende kirker osv. Lad os fjerne skyklapperne og åbne op for kristenheden på den anden side af byskiltet. Vi er globalt forbundne.
Partnerkoordinator Clement Daschet og generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge
Mission Afrika, Lyseng Allé 15d, 8270 Højbjerg
general@missionafrika.dk
