Betty Rigmor Jakobsen blev født den 20. juli 1923 i Lystrup nord for Århus som datter af en murermester. Så Betty skulle være ”håndværker” dvs. husholdningslærer, og hun begyndte på Vejlby Husholdningsskole.
Men krigen kom og skolen blev overtaget af tyskerne, så Betty fandt job på et pensionat, hvor mange studerende kom og spiste. Her blev hendes fremtid lagt, for her mødte hun stud. theol. Kristen Engelbrekt Jakobsen, og lige efter krigen blev de to gift, og fik deres første barn.
Det ændrede totalt Bettys liv. Hun var præstekone med hud og hår, en præstekone der så sin opgave som et kald, og sammen med sin mand udøvede et meget aktivt præsteliv med en åben præstegård som vrimlede af unge og gamle.
Deres første præstekald fik de ved Nørre Sundby Kirke, og efter et par år gik turen til Haverslev – Skræm nord for Limfjorden. Her levede de deres præstepar-drømme fuldt ud, ikke kun i kirken om søndagen, men også i et aktivt liv i lokalsamfundet med en åben præstegård og i mødet med lokalbefolkningen i skole og foreningsliv. I Haverslev kom to børn mere.
Efter 11 år flyttede de gerningen til Vorbasse. Det blev en intens tid med tre børn og svigerbørnene meldte deres ankomst. Der var stor aktivitet i kirke og menighedsliv. Døren i præstegården stod altid åben, og hvis præsten ikke var hjemme, sørgede Betty for gæsterne med kaffe og en snak. Hun holdt sykreds for byens piger og deltog i DMS’s arbejde, passede præstens telefon, sørgede for utallige kirkebogs opslag, tog imod anmeldelser, gjorde huset og konfirmandstuen ren, serverede kaffe og hjemmebag. Hun fik aldrig en krone for det, men hun gjorde det med hjertet. Hun magtede at tale med og rumme alle typer mennesker, og var derfor meget vellidt. Provsten fra Nr. Sundby sendte denne anbefaling med parret: ”Endelig kan der siges om hans Hustru, at hun vinder næsten alle ved sit naturlige, smilende, jævne væsen.”
Ti år efter kaldte Skanderup sogn ved Lunderskov, og efterhånden kom 7 børnebørn til. Men i påsken 1983 døde Kristen pludselig, kun 64 år gammel. Det var et kæmpe chok for Betty, familien og hele byen. Hun måtte forlade sin drømme tjeneste, og bære sorgen. Det var hårdt!
Efter nogle hårde år med tre skiftende boliger, flyttede Betty til Bramdrupdam ved Kolding. Her fik hun lov til at udfolde sig og bruge sine kompetencer i sognets arbejde, i Kirkens Korshærs, i genbrugsbutikken og som leder af DMS kredsen. Samtidig var hun en aktiv mormor, farmor og oldemor for sine 16 oldebørn. De elskede hende, fordi hun støttede dem i deres livskampe. Hun mistede en søn og et oldebarn, og i 2011 kom hun på plejehjemmet Kongsbjerghjemmet i Lunderskov. Her bidrog hun også til at skabe en god stemning med sine glade kommentarer, hyppige latter og aktive deltagelse. Ressourcerne blev dog efterhånden mindre, og længslen efter at rejse hjem til Kristen større.
Dette ønske blev opfyldt den 18. februar, hvor hun døde tæt omsluttet af familien.
Betty begraves fredag d. 26. februar kl. 11:00 fra Skanderup kirke, som hendes barnebarn Henrik Engelbrekt Refshauge varetager.