Det er ikke svært at blive stemplet som halvkætter. Slet ikke hvis man går ind i klimakampen som kristen … eller for dens sags skyld kæmpe mod uretfærdighed i politik. Ikke at jeg har intentioner … længere. Men hvorfor er det sådan? Fordi den evangelikale vestkirke gennem århundrederne er gået forkert, og derfor må tilbage til korsvejen – udgangspunktet.
Et retorisk spørgsmål: Er det, at jorden er skabt af Gud kun et åndeligt spørgsmål, og at klimaet trues af drivhusgasser kun et politisk spørgsmål?
Selvfølgelig ikke.
Ja, vi skal udfordre mennesker (inkl. os selv) til daglig omvendelse og føre hinanden til et dybere åndeligt liv. Men standser vi der, bliver tyngdepunktet forskudt fra den historiske Jesus til en indre proces i det enkelte menneske.
Nogle opfatter evangeliet som en etageejendom, hvor det jordiske og politiske – Skaberen – er i stueplanet. Men det virkelig åndelige – Jesus – er på første sal.
Når vi alene fokusere på den åndelige Jesus, bliver det fulde evangelium fjerne fra verden, og ikke dvæle ved den menneskelige inkarnerede (in – i, karnæ – kødet) Jesus, Guds søn, der levede mellem os for at bringe helhed i skaberværket både hos mennesker og i de ugerninger vi har gjort mod Hans skaberværk. Når vi kun tænker at Gud vil åndelig helhed, bliver det gnostisisme.
Evangeliet om klimaet
Da Jesus oprejste den lille døde pige med sit \”talita kumi\”, var hans første kommentar ikke noget fint åndeligt med at tilgive hendes synder, men de helt jordnære ord: \”giv hende noget at spise\”. Klimaet og dyrene er også en del af evangeliet, ligesom at hjælpe enkerne og de faderløse. Alt andet ville være fattigt. Derfor kan jeg godt stadigt blive forundret over at Kattens Værn er en af de organisationer, der modtager flest donationer, når mennesker dør af kræft, der er sultkatastrofer, flygtningestrømme og kristenforfølgelser rundt i verden. Hvem sagde prioritering og værdier. Det er en ommer.
Tilbage til hovedsagen: At fjerne evangeliet fra verden i sin helhed giver ingen mening – hvad skulle evangeliet så til for? Vi må øve os på at være i verden – med evangeliet i hånden. Derfor kan vi selvfølgelig bede for politikere og deres topmøder. Ja, et kristent politisk engagement tager ikke sit udgangspunkt i alment menneskelige principper. Det er gnosticisme, fordi det adskiller kød og ånd. Kristen politisk engagement drives af kærligheden til og foreningen med Jesus. Hans liv er det bedste udtryk for, hvad kristendommen og livet handler om. Luther flyttede fokus fra de synoptiske evangelier til Rombrevet. Og det kan nemt blive en afvej, hvis vi bliver der i Paulus\’ teologiske forklaringer af det åndelige liv. Den intensive optagethed af det enkelte menneskes tro førte os væk fra de kollektive problemer i samfundet: uretfærdighed, fordeling af jord, penge, mad kundskab, indflydelse, klima og miljø osv. osv.
Grundlæggeren af jesuitterordenen og den moderne retrætebevægelses fadder Ignatius af Loyola (1491-1556) vendte perspektivet på hovedet i hans Åndelige øvelser:
1) Gud ser verdens konflikter og ødelæggelse, og 2) besluttede at lade Kristus stige ned i denne verden for at redde den. Perspektivet for verdens nød kommer ikke i slutningen, men i begyndelsen af de åndelige øvelser.
Modkultur og katastrofer
Verden er i udu. Harmonien er på vej mod ragnarok, og der er masser af katastrofefilm. Hvorfor kom der en tsunami og spredte død og ødelæggelse? Jeg tror, det er et tegn på syndefaldet: der blev skabt uorden ikke bare indeni det enkelte menneskes åndelige liv, men også i fællesskabet og naturens orden. Derfor har hele verden – også naturen – brug for evangeliet, det gode budskab om frelse og forløsning, når Jesus kommer igen. Først da bliver alt genoprettet – også de brudte relationer.
Selvfølgelig er jeg ofte den eneste \”Bibel\” som mennesker nogensinde får \”læst\”. Men de skal ikke kun høre om Jesus, men også mærke det liv, der vokser ud af hans handlinger. Han brugte halvdelen af tiden på at tale og den anden halvdel på at vise Gudsrigets gennembrud.
Når profeten Esajas i Det gamle testamente i kapitel efter kapitel fortæller om den kommende Messias (Jesus), bruger han konsekvent ord som retfærdig, omsorg for de fattige, fred, frihed, lægedom. De billeder bar de første kristne med sig og udlevede. At bekende sig som jesustroende, var også at bekende sig til Hans opgave i verden.
Derfor er vores opgave at lave en kristen modkultur, der tør vise sin vrede over uretfærdigheden, håber på forandringen som andet en romantisk utopi og tør hoppe ud af strømmen, så man ikke flyver med, men går en anden vej – den rigtige vej.
Det er der hvor den politiske magt ikke længere bliver et mål i sig selv, men tjener folket. Kundskaben ikke længere tjener egne eller virksomhedens behov, men menneskers og jordens. Kreativiteten ikke genspejler kunstnerens ego, men Gud og Hans skaberværk. Pengene ikke bruges til uvirkelige, men dække virkelige behov. Teknologien ikke skaber sine egne love, men lytter ydmygt til skaberværkets love for at betjene dem. Seksualiteten ikke er et middel til selvtilfredsstillelse, men står i livets og relationernes tjeneste. Intelligensen ikke længere er et middel til at slå igennem og lægge andre under sig, men et redskab til at forstå og hjælpe. Åndeligheden ikke er en sofistikeret måde at beskæftige sig med sig selv og sin egen udvikling, men kobles sammen med tjeneste.
