Måske er jeg ikke den eneste, der får det dårligt af den aktuelle debat om muslimer (og kristnes) forhold til deres religion? Mediernes og befolkningsstemningens behandling af debatten er på vildspor.
Når yderligtgående muslimske synspunkter dukker op, kaster medierne sig ofte ud i en perspektivering til forkvaklede forsøg på at finde tilsvarende ekstreme kristne holdninger. Det får den konsekvens, at befolkningsstemningen dømmer kirken ude.
Jeg er med i debatfora og er venner med både muslimer og kristne på Facebook m.fl, og debattonen er voldsom. Når kristne stikker næsen frem i debatten, bliver vi mistænkeliggjort og kaldt fundamentalister, middelalderlige, snævertsynede og gloser jeg ikke vil sige offentligt.
Det er for let at skære alle over en kam og ende med Anders Foghs ubesindige slogan: \”Religion ud af det offentlige rum\”. Jeg skrev til ham: ”Så bliver dette rum åndsforladt”. Og ender den offentlige debat her, kan man hverken forstå eller diskutere med islam eller nogen anden religion uden at komme på vildspor og blive fordømmende. Enhver nuanceret debat forsvinder, når kristendommen dømmes udenfor. Giv de kristne retten til debat tilbage!
Integration der virker bedre
Hvor har integrationen gode kår, og hvem møder vores nye arabiske \”kunder i butikken\” med et værdigt menneskesyn? Det gør kirkens frivillige rundt i landet. Selvom kristne flere steder forbydes adgang til asylcentrene, knokler kristne for at hjælpe. F.eks. laver kirkerne i Haderslev asylcafé, strikkeklub, bankospil, danskundervisning, koncerter, kvindegrupper, kontaktfamilieordning, fællesspisning og meget mere for at møde de nye danskere.
Derfor har kirken fingrene i mulden. Der er brug for en dialog på åndelige præmisser. Personligt og i praksis kan vi vise et alternativ til vore nye muslimske naboers trospraksis. Dem der bare brokker sig over muslimer og såkaldt ekstremistiske kristne skaber kun had og mistillid. Det er ikke særligt dansk.
Så længe vi er bange for at give plads til en åndfyldt samtale med sunde kristne værdier i samfundet, bliver muslimernes religion ikke udfordret f.eks. på deres kvindesyn.
Så længe kristne negligeres (eller værre – bandlyses) gennem skræmmekampagner, vokser subkulturer frem af ekstremisme … fordi vi giver plads. (Det er ret bibelsk, at når en ånd fjernes fra et hus, så vender 7 andre onde ånder tilbage for at fylde det, hvis man ikke har fået sat noget andet i stedet.)
Hvis vi derimod straks møder muslimerne og forklarer den danske kulturarv med synet på frisind, åbenhed og ytringsfrihed, ærlighed frem for hykleri og snyd, tilgivelse frem for had, kan vi ikke gøre det bedre end med sunde kristne begreber.
Men det er jo lettere at sidde bag tasterne og råbe højt, end gøre det.